En historie vil altid ændres alt efter, hvem der fortæller den, og dette er idéen bag min EP-udgivelse “Det er ganske vist!”, som udkom den 13. marts 2019. På EP’en har jeg fortolket 6 af H. C. Andersens mindre kendte eventyr på forskellige måder, og det har resulteret i 6 forskellige sange, som kan findes på alle streamingtjenester.
Her kan du lytte til et af numrene!
”Ungdommens Rose” handler om en bedstemor, som sidder i sin stol. Ved siden af hende står en vase med de smukkeste roser, man kan forestille sig, men hun ænser dem knapt nok, for hun har kun blik for en enkelt rose. Det er en gammel, flad og indtørret rose som hun, siden sin ungdom, har gemt i sin salmebog. For bedstemoren er det den smukkeste rose i hele verden, og når hun ser på den, triller en tåre ned ad hendes kind, rammer rosen og pludselig er det som om, at den får sin røde farve igen. Bedstemoren dør, og med sig i graven har hun salmebogen og rosen.
”Ungdommens Rose” er sunget af rosen i salmebogen og er både en kærlig hilsen til bedstemoren, men også et udtryk for rosens håb om at den også i døden forbliver bedstemorens ungdoms rose, selvom hun nu får sin ungdom igen i himlen.
Projektet er støttet af DJBFA og Kodas Kulturelle Midler
Klik på titlen herunder for at høre “Ungdommens Rose”.